Internationale domæner (IDN)

Hvad står IDN for?

IDN er forkortelsen af International Domain Name

Hvad er et IDN domæne?

IDN domæner er domæner hvor andre tegn end a-z, 0-9, "-" og "." indgår. I de danske IDN domæner indgår de nye tegn æ, ø, å, ä, ö, ü og é. (.nu domæner benytter et andet system end IDN til at håndtere æ, ø og å)

Hvad betyder det for mig?

Det betyder at du ikke længere behøver at bruger ae, oe eller aa i dit domænenavn.

Skal jeg gøre noget før det virker?

Det kommer an på, hvilket program du bruger som browser og mail klient.

Browsere der kan håndtere IDN:

  • Netscape 7.1
  • Mozilla 1.5/FireBird 0.7 (PC/MAC)
  • Opera 7.22
  • Safari 1.2 (MAC)

Mail klienter der kan håndtere IDN:

Browsere der skal bruge en patch/update:

  • Internet Explorer

Mail klienter der skal bruge en patch/update:

  • Microsoft Outlook
  • Outlook Express

Hvis din browser/mail klient ikke er listet, og du er i tvivl om den understøtter IDN, bør du besøge producentens hjemmeside og evt. tage kontakt til dem.

Patch til Internet Explorer/Outlook: http://www.idnnow.com
Mozilla/FireBird's Website: http://www.mozilla.org
Opera's Website: http://www.opera.com
Safari's Website: http://www.apple.com/safari

Hvorfor skal jeg installere en patch for at det virker?

Teknikken bagved IDN gør at klienten skal konvertere domænet sådan at DNS serveren kan håndtere navnet. fx. når du skriver mitdomæne.dk, ser DNS serveren det som xn--mitdomne-o0a.dk.

Anbefaler I at man bruger IDN domæner til email?

Nej, vi anbefaler ikke at man bruger IDN domæner til email, pga. at der pt. ikke er særlig mange e-mailklienter der understøtter det.

F.eks. hvis du vil sende en mail til mitdomæne.dk med Outlook Express som ikke har fået installeret patch'en vil Outlook komme med en fejlmeddelse eller åbner et vindue som fortæller at Outlook ikke kan genkende adressen.

Min Browser/Mail klient understøtter ikke IDN og der er ingen patch hvad gør jeg så?

Du kan stadig benytte det alm. domænenavn, hvis du ikke kan benytte mitdomæne.dk, kan du bruge xn--mitdomne-o0a.dk.

Hvor kan jeg finde denne "Alternative" adresse?

Hvis det er et .dk domæne kan du lave en søgning ved DK-Hostmaster på domænet, der kan du se hvad det "Alternative" DNS navn er.

Hvilke nye tegn understøttes af de forskellige domæneendelser (TLDs)

  • .dk-domæner
    æ, ø, å, ä, ö, ü og é.
  • .com-domæner og .net-domæner
    Der er mange tegn der kan registreres under .com og .net, blandt andet de danske, men også kinesiske.
    Vi giver pt. mulighed for at man kan bestille de tegn der også indgår i .dk-domænerne.
    æ, ø, å, ä, ö, ü og é.

Ønsker I at bestille domæner med andre tegn, er i velkommen til at kontakte os via. vores supportformular, og vi vil vurdere om vi ønsker at give mulighed for det.


Indlæser ..